Mindre virksomheder løber med EU-støtte
Forskningsstøtte. Størstedelen af de danske
virksomheder, som har fået økonomisk støtte til forskningsprojekter
under EU's sjette rammeprogram, har under 250 ansatte.
- Rammeprogrammet har været designet specielt til at gøre
det attraktivt for mindre virksomheder at søge støtte, og det har
virket. Adgangen til støttemidlerne er blevet nemmere, og det har
tiltrukket mmv'erne, konstaterer fuldmægtig Rasmus Anker-Møller fra
Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Får mere end penge
Det er typisk de mange penge, som motiverer virksomhederne til
at søge EU-støtte, men ofte viser det sig, at pengene faktisk er
det mindste udbytte af at deltage i et EU-støttet
forskningsprojekt.
- Umiddelbart er det muligheden for økonomisk støtte, som
tænder virksomhederne, men efterfølgende sætter de større pris på
de kontakter, som skabes under disse internationale projekter. Et
internationalt netværk har mange interessante perspektiver for
virksomhederne, siger Jens Böhme, administrerende direktør i
konsulentfirmaet Acore, der blandt andet rådgiver virksomheder om
at søge EU-støtte. Hans opfattelse deles af Forsknings- og
Innovationsstyrelsen.
Nemmere at søge
Ved årsskiftet blev det 6. rammeprogram erstattet af det 7., og
her er der gjort endnu flere tiltag for at sikre mmv'erne adgang
til den store pengekasse i Bruxelles.
Læs hele artiklen på:
www.erhvervsbladet.dk